Næste tur

LVG
Se næste tur her:

Juletur i Malmö

Søndag den 8. december

Vi vil opleve både den helt gamle del af Malmö; arkitektur fra 1300 tallet samt den nye bydel med Turning Torso og den nye strandpromenade med udsigt over Øresund.

Vi mødes under uret på Københavns Hovedbanegård kl 10.10 og tager Øresundstoget kl 10.27 til Malmö C, ank. 11.07.

Billetten kan købes på Københavns Hovedbanegård i automaterne eller på app til iPhone og Android. Appen hedder ‘Skånetrafiken’, og hvis man køber billet sammen mindst 2 personer, så sparer man 20 % på prisen. Hvis man køber billetten via appen, kan man med fordel købe den på forhånd og aktivere den inden afgang.

Fra Malmö C går vi ind igennem den gamle bydel, forbi Malmös ældste kirke St Petri. Her fra går vi gennem Slotsparken, og over i den nye bydel Västra Hamnen, hvor vi bl.a. går forbi Turning Torso.

Turen går et stykke langs den nye strandpromenade med udsigt udover Øresund.
Til slut kommer vi over Skeppsbron med udsigt til industrihavnen, forbi universitetet og tilbage til Malmö C. Længde ca. 8 km.

Husk varmt tøj, da det godt kan blæse ved kysten!

For dem der vil spise med efterfølgende, har vi bestilt bord på La Grappa på Lilla Torg, 5 min fra Centralen. Priserne på mad starter fra ca. 150 SEK.

Turledere: Sarah, mobil: 25486480 og Camilla.

Næste ture: Ny årsplan udkommer i slutningen af december.