Refleksionsperiode

[substantiv] [fælleskøn] 

Bøjning: -n, -r, -rne
Oprindelse: refleksion fra latin reflexio (tilbagebøjning), periode fra græsk periodos (omkring, vej) 

Betydning:
Betegner i LGBT+ sammenhæng den “tænkepause” på 6 måneder, som transpersoner, nonbinære og kønsdiverse mødes med, inden de kan gennemgå juridisk kønsskifte og dermed skifte CPR-nummer til det, der stemmer overens med det køn, de identificerer sig som. Perioden gælder selvom den pågældende er klar over sin kønsidentitet og kan ofte være til gene, for den som venter og i forvejen er i en udsat position som transkønnet, nonbinær, kønsdivers eller noget helt fjerde. Begrebet blev første gang anvendt i rapporten om juridisk kønsskifte fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som blev offentliggjort den 28. februar 2014 på den måde, at der kunne indføres et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet om juridisk kønsskifte, hvorefter den pågældende efter de 6 måneder skulle bekræfte sin ansøgning, inden den kunne imødekommes.

Beslægtede begreber:
CPR-nummer
Køn
Kønsbekræftende behandling
Kønsdivers
Kønsidentitet
Kønsudtryk
Miskønne
Nonbinær
Passere
Transition
Transkønnet